“Vi har nu haft fornøjelsen af Karinas skønne væsen to gange. Første gang skulle hun forevige vores lille familie og anden gang var til vores livs kærlighedsfest! Karina forstod igennem hele dagen hvad vi ønskede, uden vi behøvede at sige hvad vi egentlig ønskede, hun vidste det bare og forstod hvad vi ville. Hun fangede alle de øjeblikke vi ikke selv ville have set, øje for detaljen og var altid på pletten til at forevige de smukke øjeblikke, de små kram, grinene, stemningen, hun har “fanget” hele festen igennem linsen. Det hele var så naturligt, og hun fik os virkelig til at slappe af. Jeg har kigget alle billederne så mange gange og sidder med smil på læben igennem dem alle.De er så smukke og ægte. Vi ønskede ikke billederne var opstillede og det er de bestemt ikke. Karina var så god til at “blende” ind, vi lagde ikke mærke til at der var et kamera med hele dagen. Alle gæsterne har rost hendes skønne person og arbejde til skyerne. Hendes arbejde er yderst professionelt. Det er bestemt ikke sidste gang vi får foreviget minder hos hende. Vores største anbefalinger herfra♥️”